Årets sæson starter snart - i uge 37 - for de fleste hold, og derfor vil I inde længe modtage en kontingentopkrævning til de hold, I var tilmeldt sidste år. Det sker helt automatisk 14 dage inden sæsonstart. (Hvis du er tilmeldt automatisk betaling med dit betalingskort, sker det 2 dage inden sæsonstart).
Det er en stor hjælp for os i foreningen, at I får automatisk besked og det skulle også gerne være nemmere for jer, der ønsker at gentegne.
Hvis ikke du ønsker at gentegne et af de hold du har modtaget opkrævning for, så giv os endelig besked via hjemmesiden eller på info@sif1913.dk, så jeg kan slette dig fra holdet.
Det kontingent, der udsendes, er som udgangspunkt det fulde kontingent for holdet. Hvis du vil gøre brug af vores rabatkontingent - ved deltagelse på flere gymnastik hold - så skriv til info@sif1913.dk og fortæl hvilket hold, du ønsker rabatten skal gælde for (det billigste først).
Hvis du ønsker at tilmelde dig et nyt hold, så kan du gøre det her.
I kan se træningstiderne for de enkelte hold i oversigten på hjemmesiden.
Husk at nye medlemmer har én gratis prøvetime, inden kontingentet skal være betalt.
God sæson til alle
Mvh Mads
Sædder Idrætsforening (SIF) - CVR 31509459 - Nordea bank 1436 3492598959 - Mobilepay 28759
Klublokale: Byvej 31, 1. sal (den gamle sognegård) 4682 Tureby