Velkomstbesked
Hos Sædder IF kan du spille badminton i Alkestrupskolens gymnastiksal, hvor der er én bane til rådighed ad gangen for single eller doublespil. Spillet foregår uden træner, så I sætter selv tempo og sværhedsgrad.
Skulle I en enkelt gang imellem have lyst til afveksling i spillet, så kan I hive et af vores bordtennisborde frem fra redskabsrummet og tage et spil.
Vi har som udgangspunkt adgang til Alkestrupskolens gymnatiksal mandag-torsdag sidst på eftermiddagen og sidst på aftenen før og efter gymnastikholdende. Om fredagen og i weekenden hele dagen. Dog bruges gymnastiksalen også enkelte aftenaktiviteter for skolen/SFO, så tag fat i kontaktpersonen for info om ledige spilletider og tjek foreningskalenderen på hjemmesiden.
Kontaktperson for badminton er Jan Rasmussen, tlf 5133 9016.
Når du tilmelder dig holdet SKAL du efterfølgende tage kontakt til Jan for valg af spilletid.
Vi har sat vores badmintonkontingent til en banepris. Derfor betaler du kun for en bane om du så spiller 2 eller 4 personer.
Husk at vi også har baner i Holmebækhallen, hvor der er bedre plads og højere til loftet, men lidt færre spilledage og -tider at vælge imellem.
Tjek kalenderen for træningstider og læs mere om kontingent og tilmelding i menuerne her på hjemmesiden.